fokus på kulturcoaching...

kulturcoaching

Begrebet coaching er ikke nyt. Faktisk er det nok blevet et lidt tyndslidt begreb, der mest af alt leder tankerne hen på selvudnævnte livskrise-eksperter. Men i kultursammenhæng er det nyt, og tilbydes kun af ganske få. Og det virker!

At være skabende, udøvende kunstner kan være en ensom affære. De kreative ideer bor oppe i ens hoved det første lange stykke tid, og det fylder så meget, at man kan blive helt opslugt. Men det kan være svært at finde nogle at sparre med. Og ofte bliver man som kunstner skuffet over, hvor få mennesker man fanger med sit projekt. Som kulturcoach tilbyder jeg at stille de irriterende og dumme spørgsmål, der gør dig stærkere som kunstner, mere fokuseret og får dig til at holde næsen i sporet.